Videregående uddannelser

Tag din uddannelse videre

EUX LANDMAND

Med en EUX-Landmandsuddannelse har du mange videreuddannelsesmuligheder – mere end 90 videregående uddannelser har du direkte adgang til.

Efter at have gennemført EUX Landmandsuddannelsen åbner der sig flere muligheder for Videregående uddannelser inden for landbrugssektoren såvel som andre relaterede områder.

En oplagt vej kunne være at tage en Produktionsleder eller Agrarøkonom, der giver praktiske færdigheder og ledelsesmæssig ekspertise, hvilket er særligt relevant for dig, der ønsker at arbejde som driftsleder eller konsulenter inden for landbrugssektoren. Disse uddannelser kan du tage her på Lundbæk. Med Agrarøkonomuddannelsen fra Lundbæk har du direkte adgang til HD 2. del.

 

DYRLÆGE:

Mange ønsker at læse til dyrlæge og her er EUX-uddannelsen en fantastisk vej at gå. Du får alle de adgangsgivende fag til dyrlæge undtaget ét – du skal derfor supplere med enten fysik B eller biologi A efterfølgende.

Her har du mulighed for at tage er et sommerferiekursus i august inden opstart på dyrlægestudiet. Supplering af fag og/eller niveauer

EUX giver værdifuld erfaring med håndtering af dyr samt viden om sygdomme og behandling i landbruget.

På EUX er vi på besøg i Foulum og hører om de forskellige videregående uddannelser.

Og på 2. hovedforløb er der mulighed for at skrive sin afsluttende EOP-opgave (Erhvervsområde projekt) i samarbejde med Foulum, hvor man kommer på 2-3 dages besøg og laver relevante undersøgelser.

Praktikperioderne i uddannelsen giver mulighed for at kunne søge optagelse på kvote 2 straks efter endt EUX.

Det er fra efteråret 2024 muligt at tage dyrlægeuddannelsen i Viborg, på AU Aarhus universitet i Viborg (Foulum).

ANDRE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER:

Med EUX Landmandsuddannelsen som udgangspunkt åbnes døren til en bred vifte af muligheder inden for landbrugssektoren og relaterede områder, hvor faglig ekspertise og ledelsesmæssig kompetence efterspørges. Men EUX-uddannelsen giver dig mulighed for mere end 90 videregående uddannelser, læs mere her: Adgangskortet | UddannelsesGuiden (ug.dk)

 

 

Studievejledere EUX Landmand