EUD landmand grundforløb 2

EUD LANDMAND 

Grundforløb 2 tager fat på den mere landbrugsfaglige del af uddannelsen og gør dig klar til din første praktikperiode.

rundforløb 2 er en kombination af praktiske øvelser og klasseundervisning. Vi lægger stor vægt på, at du føler der er sammenhæng mellem det du lærer på skolen og det praktiske erhverv du skal ud i. Du skal have fag som arbejdsmiljø, husdyr, planteavl og maskinteori. Du kommer til at bruge en del tid i skolens værksted, hvor du skal lave mindre reparationer, gøre maskiner klar til markarbejde og lære at svejse.

Du kommer også til at have praktik hos lokale dygtige kvæg- og griselandmænd, først sammen med dine klassekammerater og undervisere, og derefter på egen hånd i nogle dage. Udover staldpraktik og malkeøvelser kommer du også på en del ekskursioner på andre typer landbrug og landbrugsrelaterede virksomheder. I løbet af dine 20 uger, skal du også erhverve dig flere forskellige beviser som traktorkørekort, førstehjælp og medicinkursus.

En del af undervisningen på grundforløb 2 er bygget op omkring miniprojekter, som giver dig mulighed for at arbejde med den viden du har fået igennem den praktiske og teoretiske undervisning. Disse miniprojekter er også med til at forberede dig på de faglige krav der stilles på hovedforløbet. Du skal forvente at der er ugentlige afleveringer under forløbet.

På Grundforløb 2 skal du bestå grundfagene Biologi og Naturfag på F- niveau. Ved fagenes afslutning gives en standpunktskarakter, og der trækkes lod om, hvilket af fagene, du skal til eksamen i. 
Du skal også have bestået følgende certifikater:

Ved afslutning af Grundforløb 2 skal du til grundforløbsprøve. Det er en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i de landbrugsfaglige områder af din uddannelse. Denne eksamen skal bestås. Når du lever op til de ovenstående krav, har du bestået dit grundforløb og kan starte din første praktikperiode og efterfølgende starte på hovedforløbet.