EUD landmand grundforløb 1

EUD LANDMAND

Grundforløb 1 er din start på uddannelsen til landmand.

Uddannelsen til landmand Grundforløb 1. De 20 uger vil have en faglig vinkel indenfor landbruget, men det primære formål med forløbet er at du får et indtryk af landbruget som dit fremtidige erhverv, og at give dig de rette redskaber til at gennemføre uddannelsen. På forløbet lægges der stor vægt på, at der bliver skabt gode relationer mellem både elever og ansatte. Det er vigtigt for os at sammenholdet på skolen er godt, det giver de bedste forudsætninger for at få en god uddannelse.

På Grundforløb 1 er de 20 uger delt ind i erhvervsfag med emnerne:

Du vil gennem forløbet være ude på en bedrift ca. én dag om ugen, det vil sige at du ret hurtigt får en fornemmelse af hvad det vil sige at arbejde inden for landbruget.

Erhvervsfagene, dansk og valgfag er inddelt i nogle spændende temaer, hver af forskellig varighed. Der vil i hver uge være en kombination og klasseundervisning, praktisk arbejde, idræt/bevægelse og ture ud af huset. Vi tager tit en bustur til et relevant besøg, men af og til cykler vi også ud til en lokal landmand, eller cykler på ”marktur”. Det vil derfor være nødvendigt at du medbringer en cykel på Grundforløb 1.

OPHOLD I UDLANDET I 3 UGER
På Nordjyllands Landbrugsskole vægter vi internationalt samarbejde højt, da vi mener man kan lære meget både fagligt og personligt ved at tage ud i verden. På grundforløbet har du mulighed for en 3 ugers praktik i Irland eller Belgien. Her skal du ud at bo hos en landmand og arbejde på gården i 3 uger. Det giver dig en unik mulighed for at opleve landbrug på tæt hold i et andet land, og prøve at stå på egne ben, i en kort periode. En lærer fra skolen følger dig derover og besøger dig ude hos landmanden. På samme måde bliver du hentet af en lærer når du skal hjem igen.

Erhvervsfagene skal være gennemført og bedømmes med karaktereren ”bestået” eller ”Ikke bestået”. Ud over erhvervsfagene skal du gennemføre grundfaget Dansk på E-niveau. Faget bedømmes med en standpunktskarakter og der er eksamen i faget.
Hvis du på Grundforløb 1 har gennemført erhvervsfagene og dansk har du adgang til Grundforløb 2 uanset hvilke karakterer, du opnår ved standpunktsbedømmelsen og eksamen.