Introkursus og brobygning

Introkursus og brobygning

Lundbæk er ikke kun en skole for de elever der endeligt har valgt landmandsuddannelsen. Vi udbyder flere kurser, hvor eleverne på forskellig vis kan snuse til landbruget og kostskolelivet.

Går du i folkeskole og interesserer du dig for landbrug?

Intro for folkeskolelever på Nordjyllands Landbrugsskole er for dig, der er interesseret i uddannelsen indenfor fødevarer og landbrug. Herunder uddannelsen til Landbrugsassistent, EUD Landmand og EUX Landmand. Går du med tanker om at læse videre til dyrlæge, veterinærsygeplejerske eller husdyrvidenskab, så er EUX Landmand noget for dig. Opholdet på landbrugsskolen giver dig et kort, men godt, indtryk af uddannelsen, erhvervet og vores skole. Vores mål er at give dig et bedre beslutningsgrundlag for dit erhvervsvalg.

Du vil blive introduceret til de forskellige uddannelsesmuligheder, som skolen og erhvervet udbyder.
Du vil blive undervist i nogle af de fag, fx. husdyr, planter, maskiner, og teknik som vores landbrugsuddannelse indeholder. Du kommer på et virksomhedsbesøg med vores undervisere, hvor vi besøger en landbrugsbedrift i nærområdet. Undervisningen tager udgangspunkt i praktisk og teoretisk undervisning hvor vi kommer grundigt omkring hele landbrugspakken. Du vil altså stifte bekendtskab med produktionen fra jord til bord.

Opholdet vil give dig et indblik i, hvordan de danske fødevarer produceres, herunder produktionsmetoder, der anvendes i landbruget. Du vil have mulighed for at indgå i det daglige kostskolemiljø sammen med skolens elever, hvilket inkluderer spisning og fritidsaktiviteter.

Hvis du vil følge med i vores dagligdag på skolen og se hvilke aktiviteter vi har og arrangementer vi afholder, er du velkommen til at følge os på vores Facebook profil https://www.facebook.com/nordjyllandslandbrugsskole og Instagram: Nordjyllands landbrugsskole (@nordjyllandslandbrugsskole) • Instagram-billeder og -videoer

Du vil under dit ophold modtage både teoretiske- og praktisk undervisning.

Mødetid og sted:

Vi kører to hold henover foråret:

Mandag – tirsdag
Du møder ind mandag kl. 10.00 og modtager undervisning indtil kl. 16.00. Tirsdag starter undervisningen kl. 8.00 og du har fri kl. 14.00. Alle elever tilbydes overnatning fra mandag til tirsdag således at eleverne får den fulde oplevelse af vores kostskole med sociale arrangementer og hygge efter skoletid. Vi bestræber os på, at alle elever bliver indlogeret på værelser, men afhængig af størrelsen på Introholdet, kan det bliver aktuelt med sovesal. Du bedes derfor medbringe dyne, pude og lagen. Vi har senge/madrasser klar til dig. OBS: Det er ikke muligt at møde ind allerede søndag aften.

Onsdag – torsdag
Du møder ind onsdag kl. 10.00 og modtager undervisning indtil kl. 16.00. Torsdag starter undervisningen kl. 8.00 og du har fri kl. 14.00. Alle elever tilbydes overnatning fra onsdag til torsdag, således at eleverne får den fulde oplevelse af vores kostskole med sociale arrangementer og hygge efter skoletid. Vi bestræber os på, at alle elever bliver indlogeret på værelser, men afhængig af størrelsen på Introholdet, kan det bliver aktuelt med sovesal. Du bedes derfor medbringe dyne, pude og lagen. Vi har senge/madrasser klar til dig. OBS: Det er ikke muligt at møde ind allerede tirsdag aften.

Mødested:
Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk
Halkærvej 3
9240 Nibe

Transport:

Du sørger selv for transport til og fra skolen. Bus nr. 50 og 100 holder tæt ved skolen. Tjek www.rejseplanen.dk for mere info.

Kantine:

Du er på fuld kost, sammen med vores egne elever, begge dage.

Øvrige informationer:

Nordjyllands landbrugsskole er en kostskole – det vil sige, at du kan bo og spise på skolen. Du kan, hvilket vi opfordrer til, deltage i kostskoleaktiviteter sammen med de øvrige elever. Der er forskellige fritidsaktiviteter på skolen – fx idrætshal. fodboldbane, billard, bordtennis og motionsrum, som du er velkommen til at benytte. Du skal medbringe: – Praktisk tøj (ude og inde) samt sko. Penalhus og papir – Bærbar computer. – Dyne, pude og lagen. Bliver du ramt af sygdom eller på anden måde forhindret i at deltage i kurset, bedes du ringe til kontoret på tlf: 98351800.

Til info vil der på skolen både være aftenvagt og nattevagt.

Kontakt Helle hvis du har spørgsmål til brobygning

Helle Mølbach Rubien

96716270
hmr@njylls.dk