Forstanderen har ordet
Skrevet af: Jakob Autzen
Nu har jeg været forstander på Lundbæk i 7 måneder. Sikke en spændende start. Der er fuld fart på skolen, masser af glade elever, fantastiske medarbejdere – mange kendte og en del nye ansigter for mig. Det er sjovt på mange planer, og jeg er blevet virkelig godt taget imod, så det har været svært ikke at falde for og til på Lundbæk.
Skolen emmer af både historie og Innovation. Fundament og energi. Traditioner og nytænkning. Der er mange gode kræfter, stolthed og vilje. Det er jeg glad for at være en del af.
Nye tider
Corona blev desværre udslagsgivende for at en dansk mink-branche i verdenselite måtte lukke. Udførelsen af nedlukningen var ikke elegant hverken fra regeringens eller myndighedernes side. Skulle der gives karakter for præstationen, kunne man fristes til at give 02 ”for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målet”. Ikke en prangende karakter men alligevel bestået synes et flertal i befolkning at mene med stiltiende accept. Spørger man de almindelige danskere, om deres holdning til dansk minkproduktion finder man relativt hurtigt ud af, at det ikke er en vindersag at argumentere for et fortsat minkerhverv i Danmark. Med andre ord synes samfundsaccepten at være fraværende ift. minkbranchen. Kan det samme ske for andre produktionsgrene i landbruget i fremtiden? Ja måske! Hvis vi ikke er opmærksomme på samfundsaccepten.
Siden 1880’erne har Dansk Landbrug formået at udnytte den industrielle revolution og nye samarbejdsformer til at blive førende i verden inden for kvalitet og storproduktion. Alt tyder på, at den næste industrielle revolution bliver biologisk. Det skal vi i landbruget formå at udnytte i endnu højere grad, end vi gør i dag. Flere er allerede godt i gang med at etablere bioraffinaderier, der kan producere dansk proteinfoder af græs. Mange har sikkert også bemærket, hvordan biogasanlæggene skyder op i landskabet, hvor der produceres grøn energi. Begge dele bidrager til at gøre landbruget mere bæredygtigt og bidrager til at øge samfundets accept af landbruget og den produktion, vi har i dag.
Ny teknologi har et stort potentiale til at forbedre og effektivisere landbrugsproduktionen. Robotter i marken kan sænke kemiforbruget. Optimal udnyttelse af data fra husdyrproduktionen kan sænke klimabelastningen pr. produceret enhed.
Ovenstående kan synes bøvlet at skulle forholde sig til, men jeg er meget optimistisk ift. de muligheder, det giver. Landbruget får jo i dag skyld for at være klimabelastende og ikke bæredygtige. Ved at udnytte potentialet, der ligger lige foran os, kan landbruget blive storleverandør af bæredygtige tiltag, der kan trække Danmark i en positiv grønnere retning. Jeg tror derfor på, at landbruget står foran en helt ny epoke, hvor branchen igen kan få den anerkendelse, som mange stolt tænker tilbage på fra forrige århundrede.
Vi skal ikke være bange for at lytte til, hvad forbrugerne efterspørger og i dialog med dem producere den ernæring, som de vil spise. Hvem husker ikke slagteriernes kampagne der hed ”Gris på gaflen”, der lærte danskerne at tilberede og spise svinekød. Tiden er måske til, at landbruget skal gå forrest med en kampagne der kunne hedde ”kål og bønner på menuen” med samme formål.
”Ham den nye forstander er han ikke bare endnu en cafelatte-vegetar, der slynger om sig med nye ord som samfundsaccept og ny teknologi i et historisk lys”? Ja og nej – jeg er ikke vegetar, men jeg nyder ind imellem vegetariske retter baseret på gode, sunde og danske råvare tilberedt efter nutidens gastronomiske anvisninger. Forbrugeradfærden ændrer sig, og tiderne skifter karakter, hvor nogle produktionsformer udgår, og nye opstår drevet af efterspørgslen og samfundsaccepten.
Uddannelse i landbruget
De nye tider har landbruget allerede tag hul på. Nye produktionsgrene skabes, ny teknologi implementeres og en masse viden og data skel bearbejdes og omsættes til brug i bestående produktionssystemer eller nye stærke forretningsplaner inden for landbruget. Seges har udviklet en bæredygtighedsmodel, der konkretiserer og omsætter FN’s 17 verdensmål til 3 overordnede fokusområder, som det enkelte landbrug bør have fokus på for at bevæge sig i en bæredygtig retning. Se modellen nederst. I det lys er jeg helt sikker på, at der opstår en masse nye muligheder for job i et landbrug, der også i forvejen kan tilbyde praktikplads til alle. Jeg tror på, at vi kan tiltrække endnu flere til en landbrugsuddannelse ved at italesætte de forandringer og den udvikling, der sker i landbruget. På Lundbæk har vi tilbud på alle niveauer til alle, der ønsker sig en uddannelse, hvor de kan bidrage til fremtidens bæredygtige landbrug.
Tak for i år
Nordjyllands Landbrugsskole ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi ser frem til at samarbejde med alle vores interessenter om uddannelsen af fremtidens landmænd i 2021.
Seges model for bæredygtighed i landbruget
