Sådan bor vi på Lundbæk

Sådan bor vi på Lundbæk

ER DU NYSGERRIG EFTER AT VIDE, SÅ MEGET SOM MULIGT OM DET VÆRELSE, DER SKAL DANNE DEN EGENTLIGE RAMME OM DIT LANDBRUGSSKOLELIV? SÅ LÆS MERE HER!

SKAL JEG MON SOVE I OVER- ELLER UNDERKØJEN? MON ALLE MINE TING KAN VÆRE I MIT SKAB? HVORDAN GÅR JEG SKABT NOGLE HYGGELIGE RAMMER? ER DER PLADS TIL ET BILLEDE AF MIN HUND?

Nordjyllands Landbrugsskole er en populær kostskole, hvor næsten alle vore elever vælger at bo på skolen. Det er vores erfaring, at når du vælger at bo på skolen og dermed bliver en del af skolens sociale liv, så bliver din oplevelse af skoleopholdet helt anderledes. Du kender det måske allerede fra en efterskole – og vores årlige trivselsundersøgelse viser, at Nordjyllands Landbrugsskole er en af de allerbedste blandt erhvervsskoler i Danmark.

Du kan vælge mellem forskellige værelser, hvoraf de fleste er helt nye – enten placeret i vores helt nye værelsesbygninger eller i undervisningsfløjen, hvor samtlige værelser er nyrenoverede i 2016.

Du vil som elev på Lundbæk blive tilbudt et værelse sammen med en eller to andre piger/drenge (vi mixer ikke køn på værelserne). Værelset vil være et sted der er dit, hvor der er plads til at være dig selv. Langt de fleste af skolens værelser er nye, lyse og lækre dobbeltværelser. Vi har også enkelte enkeltværelser til rådighed. Få skridt fra dit værelse finder du rummelige fællesarealer, hvor du kan mødes med dine kammerater efter skoletid til lektier, aktiviteter eller hyggeligt samvær.

På Lundbæk vægter vi fællesskabet meget højt, men det er også helt centralt, at der er plads til, at du kan være dig selv. Du har måske brug lidt alenetid, også kan du altid trække dig tilbage på værelset.

Som elev på Lundbæk varetager du selv rengøring af dit værelse. En gang om ugen er der værelsestjek. Her har du (sammen med din værelseskammerat) ansvaret for, at jeres værelse er pænt og rent.

Priser

  • Er du under 18 år og ingen uddannelsesaftale har, er kost og logi gratis.
  • Er du over 18 år og ingen uddannelsesaftale har, skal du betale 2448,00 kr. for kost og logi om måneden (på Grundforløb kan du søge SU)
  • Har du en uddannelsesaftale OG bor mindre end 5 kvarters kørsel fra skolen med offentlig transport, skal du betale 2448,00 kr. for kost og logi om måneden. Er din transporttid længere end 5 kvarter med offentlig transport er kost og logi gratis.