
SommerCamp 2023
ER DU VILD MED LANDBRUGSLIV, FÆLLESSKAB OG NYE OPLELVELSER?
- Så er vores SommerCamp lige noget for dig!
TILMELDING TIL ÅRETS SOMMERCAMP
Start tilmelding herSidste år afholdt vi en meget vellykket camp med 90 deltagere og denne success gentager vi igen i år.
Mandag i uge 26 slår vi dørene op til SommerCamp på Lundbæk. Vi garanterer fire super sjove dage, hvor alle deltagere får mulighed for at passe dyr, makke med maskiner og besøge forskellige landbrug.
HVEM KAN DELTAGE?
Alle friske unge- drenge som piger – fra 11 til 15 år kan deltage i SommerCamp (er du 10 år og fylder du først 11 senere på året, så er du naturligvis også velkommen til at deltage)
PROGRAM
Årets tema er DYR. Ligesom sidste år, får vi dyr ind på skolen, som deltagerne skal passe alle fire dage. Hver dag vil der være planlagt et helt nyt og spændende program, der indeholder udfordringer til hovedet såvel som til fysikken. Vi vil blandt andet besøge landbrug og udforske naturen omkring os der tæller; marker, enge, skov og fjord. Vi afslutter ugen torsdag sen eftermiddag, hvor forældre og søskende er inviteret til afslutning.
Vi er stadigvæk i gang med at planlægge og fastlægge det fulde program. Så hold øje her på siden og på Facebook, hvor vi løbende opdaterer programmet.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Prisen for at deltage i årets SommerCamp inkl. kost, logi, t-shirt og alle aktiviteter er 1.550 kr. pr. deltager.
Alle deltagere skal medbringe:
– Dyne (eller sovepose), pude og lagen.
– Praktisk tøj og sko til udendørs brug
– Indendørs sportstøj og sko
– Evt. fiskestang
TID OG STED
SommerCampen foregår i uge 26 fra mandag den 26. juni 2022 kl. 9:00 til og med torsdag den 29. juni 2022 kl. 14:00 (afhentning skal ske mellem kl. 14:00 og kl.15:00).
Alle deltagere indlogeres på Nordjyllands Landbrugsskole, Halkærvej 3, 9240 Nibe.
Afstand til Aalborg : 20 km.
Afstand til Limfjorden: 100 m.
Afstand til mark og skov: 0 m.
VI GARANTERER
Der er garanti for, at Campens deltagere er trætte efter de fire dage og skal bruge fredagen på at vaske tøj. Vi garanterer ligeledes, at alle deltagere bliver klogere på natur, landbrug og fødevarer.
FOR FORÆLDRE
De unge modtager alle fire dages undervisning og deltager i aktiviteter med vores lærere og enkelte ældre elever. Skolens nattevagt holder også et vågent øje med de unge. Der er naturligvis nultolerance overfor rygning og alkohol. Vi serverer sund og god mad – og de unge kommer ikke til at sulte.
KONTAKT
Nordjyllands Landbrugsskole Halkærvej 3, 9240 Nibe Tlf. 98 35 18 00
Mail: LB@njylls.dk
Administrationens telefontider
Mandag – torsdag: 8:00 – 15:30
Fredag: 8:00 – 13:00