Agrarøkonom
AGRARØKONOM 4.0
Agrarøkonom 4.0 – fremtidens lederuddannelse i Landbruget
En opdateret uddannelse til moderne ledere i landbruget
Agrarøkonom 4.0 er en opdateret lederuddannelse i landbruget, der målrettet udvikler fremtidens ledere. Uddannelsen kombinerer solid teori med praksisnær ledelse, økonomi og strategi – og afspejler de nye krav, som landbruget står overfor i en global og digital virkelighed.
Med den nyeste opdatering er der tilføjet fagmoduler som Global og international økonomi, Økonomistyring i praksis og Statistik, så deltagerne får et helhedsorienteret og tidssvarende kompetenceløft.
Uddannelsen varer 40 uger ekskl. ferie.
Næste hold starter januar 2026. Du kan tilmelde dig her.
På uddannelsen opnår du fem kernekompetencer:
Nye fag og skærpet faglighed
Agrarøkonom 4.0 sætter fokus på de kompetencer, der kræves for at kunne agere som både driftsleder og økonomidirektør i en moderne landbrugsvirksomhed.
De nye fagområder omfatter:
- Global og international økonomi – et selvstændigt fagmodul, der styrker forståelsen for globale markeder og geopolitiske sammenhænge.
- Økonomistyring i praksis – afløseren for forretningsstyring, med fokus på konkrete værktøjer til at lede økonomien i landbrugsvirksomheder.
- Statistik – introducerer deltagerne til at forstå og anvende statistiske data i beslutningsprocesser.
Derudover fastholdes centrale kernefag som organisation og arbejdspsykologi, erhvervsøkonomi og strategi, som tilsammen danner fundamentet for uddannelsens lederprofil.
Undervisning på akademiniveau
Selvom Agrarøkonom 4.0 er en lederuddannelse, foregår undervisningen på akademiniveau. Det betyder, at du har mulighed for at gå til eksamen i udvalgte akademifag gennem University College Nordjylland (UCN).
Under forløbet opnår du kompetencer, der gør det muligt at tage eksamen i fag som:
- Økonomistyring i praksis
- Erhvervsøkonomi
- Globaløkonomi
- Statistik
- Erhvervsret
Afgangsprojekt: Akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring
Hver eksamen består af et skriftligt produkt på 7–10 sider (afgangsprojektet 20–25 sider), som danner grundlag for en mundtlig eksamen på 30 minutter.
For faget Erhvervsøkonomi afholdes der dog en 4-timers skriftlig eksamen, hvor du demonstrerer din forståelse for og evne til at anvende økonomiske værktøjer i praksis.
Hvis du afslutter akademiuddannelsen får du fortsat adgang til HD 2. del på Aarhus Universitet.
Praksisnær undervisning og erfarne undervisere
På Nordjyllands Landbrugsskole møder deltagerne undervisere med både teoretisk indsigt og solid erhvervserfaring. Undervisningen kobles løbende til virkeligheden i landbruget, så teorien omsættes til konkrete redskaber, der kan bruges i hverdagen.
Undervisere på Agrarøkonom 4.0
Blandt underviserne finder du:
- Søren Mørch Boelsmand (Forløbskoordinator) – Økonomi, strategi og ledelse
- Finn Larsen – strategi og økonomi
- Trine Uldahl– organisation og arbejdspsykologi
- Søren Ejnar Madsen – miljø og ressourcestyring
- Asger Jespersen – erhvervsøkonomi og ledelse
- Anne Hovmand – økonomistyring
- Anne Honoré Østergaard – erhvervsret
- Kenneth Hansen – statistik
Fælles for underviserne er et højt fagligt niveau og en praksisnær tilgang, hvor undervisningen tager udgangspunkt i virkelige cases og aktuelle problemstillinger. Teamet er en blanding af undervisere på Lundbæk og eksterne eksperter.
Erhvervsret med landbrugsfagligt fokus
Erhvervsret undervises nu på skolen, hvor Anne Honoré Østergaard med, praktisk baggrund i landbrugssektoren, står for et længere undervisningsforløb. Det giver et stærkere landbrugsfagligt perspektiv og gør det lettere at koble juraen til konkrete udfordringer i branchen.
Studieture og praktik
Agrarøkonom 4.0 indeholder flere studieture og praktikforløb, der styrker sammenhængen mellem teori og praksis. I alt er der omkring 24 rejsedage fordelt på blandt andet:
-
- Teambuildingtur til Dokkedal (2 dage) – hvor samarbejde og fællesskab sættes i centrum.
- New Farming til Samsø og København (4 dage) – fokus på bæredygtige produktionsformer, forbrugerkontakt og relationen mellem landbrug, politik og samfund.
- Ledelsespraktik i Letland (11 dage) et Erasmus-forløb, hvor eleverne afprøver ledelsesværktøjer i internationale landbrugsvirksomheder.
- Bruxelles, EU (5 dage) – med fokus på politisk netværk, NGO’er, lobbyisme og EU’s betydning for landbruget.
- Strategitur til Sverige og København (2 dage) – strategiske overvejelser i moderne landbrugsledelse koblet til internationale cases.
Projekter og virksomhedsbesøg
I uddannelsen indgår flere 2-dages projektforløb, hvor deltagerne arbejder med virkelige cases fra landbrugsvirksomheder. Her trænes blandt andet:
- Forretningsoptimering
- Organisation og arbejdspsykologi
- Strategi og markedsføring
- Værdiansættelse af landbrugsvirksomheder
Derudover deltager eleverne i en række brancherelaterede konferencer som Kvægkongres, Svinekongres, Økonomikongres og møder i Landøkonomisk Selskab.
Fællesskab og ansvar
Som en del af uddannelsen arbejder deltagerne med konkrete ledelsesopgaver, herunder planlægning og afvikling af skolens årlige idrætsdag. Det styrker træning i projektledelse, samarbejde og ansvar.
En uddannelse for fremtidens ledere
Agrarøkonom 4.0 på Nordjyllands Landbrugsskole er for dig, der vil stå i spidsen for udviklingen i dansk landbrug. Du får indsigt, værktøjer og netværk – og bliver klædt på til at tage beslutninger, drive forandringer og lede mennesker i en branche i konstant udvikling.




