Mangler du medarbejdere i 2025? Og vil du fortælle om din bedrift og dine forventninger til en kommende elev? Så deltag i ”Matchsession” som Nordjyllands Landbrugsskole arrangerer.
Denne matchsession finder sted torsdag d. 26. februar 2025 fra kl. 14.00 – 17.00, i idrætshallen på Nordjyllands Landbrugsskole, Halkærvej 3, 9240 Nibe.
Her får du mulighed for kort at præsentere din bedrift, og elever, der endnu ikke har en uddannelsesaftale kan gå på opdagelse hos forskellige landmænd og få en kort snak – og forhåbentlig opstår der et MATCH!
Evalueringen fra efteråret viser, at det virker særlig godt, hvis I har forberedt en lille præsentation af jeres bedrift, som I kan vise på skærmen. Forslag til indhold kunne være: Hvor ligger bedriften? Hvad består bedriften af? Hvor mange ansatte er der? Hvordan er medarbejder sammensætningen? Hvordan ser en normal hverdag ud på bedriften? Hvilke opgaver får man når man kommer som elev og hvilken udvikling kan man forvente?
Tilmelding
Vi håber rigtig mange af jer har lyst til at deltage. Hvis du vil sikre din plads på dagen, så tilmeld dig hurtigst muligt i linket her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Malene H. Sørensen på Tel. 9671 6274/2935 1228.