Velkommen på Lundbæks skolehjem
Vi glæder os til at byde dig velkommen til overnatning på skolen i forbindelse med Årsmødet. Du tjekker ind fra torsdag til fredag og får din lille base midt i møder, workshops og fællesskab.
Vi har gjort os umage for at opfylde alle indkvarteringsønsker – så hvis du har bedt om et enkeltværelse, har du fået det. Har du ønsket at bo sammen med en bestemt kollega, har vi også sørget for det.
Nedenfor finder du praktisk information om indtjekning, værelsesfordeling og afrejse/udtjekning – så du er godt klædt på under dit ophold.
Ankomst
Indkvartering foregår torsdag den 7. august mellem kl. 08:00 og 08:45 – så kom i god tid, få nøglen i hånden og find dig til rette, inden Årsmødet for alvor går i gang.
Når du ankommer, skal du henvende dig i administrationen, hvor vores to gode (og altid smilende) undervisningskollegaer, Solveig og Trine, står klar til at tage imod dig. De sørger for, at du får dit værelse og bliver taget godt i mod.
Hvis du ønsker at ankomme onsdag aften, bedes du tage kontakt til os senest mandag den 4. august.
Værelsesfordeling
Vi har lagt os i selen for at få puslespillet til at gå op – og her kan du se, hvem der bor hvor.
👉 Download værelsesfordelingen her (kommer snart)
Har du spørgsmål eller ønsker til rettelser til fordelingen, så skynd dig at send en mail til Louise (LB@njylls.dk) – så får vi styr på det.
Skulle der alligevel være noget, der driller ved ankomst, så tag fat i Solveig eller Trine ved indtjekning.
Udtjekning
Alt godt har en slutning – også Årsmødet. Udtjekning skal ske senest kl. 9.00 fredag morgen, inden de første workshops går i gang. Du afleverer din nøgle i spisesalen – find den rette kasse til nøglen.
Har du mulighed for at tjekke ud før kl. 9.00, må du meget gerne gøre det – så kan vores fantastiske kolleger i komme i gang med at trylle værelserne klar til mandag morgen.
Vores kollegaer i serviceafdelingen har virkelig lagt sig i selen for at gøre det rart og pænt til Årsmødet – så vi håber, du vil hjælpe dem lidt på vej så værelserne står snorlige til elever mandag morgen:
👉 Smid skrald i skraldespanden
👉 Tag gerne posen med ud
👉 Fjern efterladt affald fra gulvet
Det gør det hele meget lettere for vores kolleger – og vi sender et kæmpe TAK for hjælpen og hensynet!